Fyn rundt - Small Danish Hotels
8 dage / 7 nætter - ca. 185 km cykling
Fyn er et eventyr, og hvordan oplever man næsten eventyret bedre end ved at overnatte på de små hyggelige kroer og hoteller, som er medlem af Small Danish Hotels?
Turen starter og slutter i Odense. Herfra cykler du ned mod Sydfyn og kan glæde dig til overnatning i Brobyværk (alene navnet lyder eventyrligt!) og i Troense, hvor du bogstavelig talt bor på havnen.
Noget af det, de små gamle kroer og hoteller for alvor kan, er at tage vare på den danske madtradition - så du kan roligt sætte dig ind på restauranten, når du kommer frem efter en flot cykeldag.
Tilmelding/Dato/Pris
Tilmelding
Mail. info@danishbiking.dk
Tlf.: 4026 4046
Afgangsdatoer 2021
Hver søndag fra 6. juni til 22. august
Pris
Voksne
Enkeltværelse - 9.495,- kr.
Dobbeltværelse - 6.995,- kr.
Dag 1
Ankom på egen hånd til Odense og forbered dig på en afslappende og spændende tur.
Hvis du har reserveret en lejecykel, finder du den på hotellet ved indcheckning.
Aftenen tilbringer du i Odense.
Dag 2
Odense – Broby (ca. 25 km)
Odense er Fyns hovedstad - og også kendt som fHC Andersens fødested. En slentretur rundt i byen er nærmest en nødvendighed.
Fra storbymiljøet går turen ud ind i landskabet på mindre veje, og her begynder den idylliske natur i "Danmarks have".
I dag er målet Brobyværk - en charmerende og idyllisk landsby i midten af Fyn.
Dag 3
Brobyværk – udflugtsdag
Du har flere muligheder for udflugter i dag. Den gamle havneby Faaborg er en af dem. Når du ankommer Faaborg på din cykel har du udsigt over øhavet, hvor du muligvis kan se en lokal færge eller sejlet fra en gammelt træskib. Faaborg byder med sine små gader og gamle huse på en meget speciel atmosfære.
Andre muligheder er besøg hos nogle af de lokale gårdbutikker og herregårde - oplev nogle af de produkter, der gør at Fyn fortjener sit ry som "Danmarks have".
Dag 4
Brobyværk – Svendborg/Troense (ca. 25 km)
To forskellige og charmerende landskaber venter dig i dag: landbrugsområdet Midtfyn og Øhavets kyst på Sydfyn.
Ruten slynger sig gennem markerne og fører dig gennem små, hyggelige landsbyer. Senere ankommer du til Øhavet med masser af muligheder for smuk udsigt over vandet og til nogle af de mindre øer.
Husk dit badetøj - i dag kan en tur i bølgen blå være en dejlig forfriskning.
Ud på eftermiddagen ankommer du Troense og kan glæde dig til at bo med havnen lige udenfor døren.
Dag 5
Svendborg
Svendborg er Fyns maritime centrum. Lige ved siden af Ærøfærgens kaj ligger ”Træskibsbroen”, hvor du kan være heldig at se en meget fin samling af gamle træskibe. Husk også at stikke hovedet indenfor hos Maritimt Center på havnen.
Selve byen byder på shopping, attraktioner, restauranter - og selvfølgelig en række forskellige barer, da det stadig er en livlig søfartsby.
En anden mulighed for en spændende dag er at tage færgen til Ærø. Du vil opleve øhavet fra den første række, og du besøger den fascinerende by Ærøskøbing. Gamle huse og brostensbelagte stengader venter dig - sammen med en interessant historie. Husk dit kamera - du er i eventyrland!
Også i nat overnatter du i Troense.
Dag 6
Svendborg – Odense (ca. 60 km)
Fra den næststørste by på Fyn vender du tilbage til den største - og faktisk fra den ene havneby til den anden. Odense havn ligger uden for selve byen, men skibsbygning og søfart har været vigtigt for Odense op gennem tiderne.
På ruten passerer du den spændende borg Egeskov, med blandt andet en fin samling af gamle biler og fly, og helt klart et besøg værd.
Du kan også tage toget fra Svendborg til Odense - en dejlig og nem togtur på 40-50 minutter.
De næste par nætter tilbringer du i Odense.
Dag 7
Odense – Kerteminde – Odense (ca. 50 km)
I dag foreslår vi en udflugt til Kerteminde ved Storebæltskysten. I Kerteminde kunne et godt valg være at besøge Fjord & Bælt-centret - eller måske nyde en is ved havnen - inden turen går tilbage til Odense.
Dag 8
Tid til at rejse hjem - eller måske at udvide din ferie med en dag eller to ekstra i Odense.
Vejledende rute
Ankomst/Parkering/Transfer
Fly: Københavns lufthavn (Kastrup), tog kører regelmæssigt direkte til Odense
Tog: Odense Banegård
Parkering: Der er parkeringsfaciliteter i et parkeringshus lige ved siden af Odense Banegård.
Pris: ca. DKK 375,- pr. dag
Derudover er der gratis parkeringsmuligheder i gaderne i nærheden af hotellet
Inkluderet
- 7 nætter på 3-4 stjernede hoteller inklusiv morgenmad
- Værelser med eget badeværelse
- Bagagetransport mellem hotellerne
- 7-dages hotline (dagstid)
- 1 x rutebeskrivelse og landkort pr. værelse
- Rejsegarantifond
Cykelleje
Touringcykel - 700,- kr.
El-cykel - 1.400,- kr.
Bestilles ved tilmelding
Ekstranætter
Odense
Enkeltværelse - fra 750,- kr.
Dobbeltværelse - fra 800,- kr.