Storby, krohygge og øhav

Turen starter i Odense og går via Broby til Svendborg og herefter retur igen til Odense.

Du overnatter flere nætter samme sted, så der er masser af udflugtsmuligheder – blandt andet til Faaborg, Ærø og Kerteminde.

 

Rejseplan

 

Dag 1

Ankomst til Odense på egen hånd.

Hvis du har lejet cykel bringes denne til starthotellet. Overnatning i Odense.

 

Dag 2

Odense – Brobyværk

HC Andersens fødeby er både hyggelig og spændende og har samtidigt alle storbyens tilbud og muligheder.

Cyklingen fører dig fra det urbane storbyliv og ud i det idylliske landskab, hvor du for alvor kan se, hvorfor Fyn kaldes Danmarks Have.

Dagens mål er Brobyværk – en charmerende landsby beliggende midt på Fyn.

 

Dag 3

Brobyværk - udflugtsdag

Brobyværk er et rigtig godt udgangspunkt for udflugter – og der er mange muligheder, fx Faaborg med den hyggelige havn, hvorfra du kan kigge ud over Det sydfynske Øhav – og måske få øje på en af færgerne til småøerne eller sejlet på et gammelt træskib. Det er oplagt at tage en slentretur i Faaborgs hyggelige gader – og måske spise en brunsviger – en fynsk specialitet – ved en bager.

Du kan også vælge at besøge en gårdbutik og smage på nogle af de mange gode landbrugsprodukter Fyn har at byde på.

Du overnatter i Brobyværk igen i nat.

 

Dag 4

Brobyværk – Svendborg

To vidt forskellige og alligevel sammenhængende landskaber venter dig i dag: landbrugslandskabet på Midtfyn og kystlandskabet på Sydfyn. Ruten fører dig f�rst gennem landsbyer og duvende marker og senere er du fremme ved kysten og Det sydfynske Øhav med udsigt til småøerne.

Husk for resten badetøjet – en dukkert kan være forfriskende.

Dagens mål er Svendborg – en gammel søfartsby med en livlig atmosfære.

                                                                

Dag 5

Svendborg/Troense

Svendborg er det maritime centrum på Fyn. Et oplagt besøg er Træskibsbroen – her ligger der ofte en mængde flotte gamle træskibe fortøjet.

Der er også en masse gode oplevelser gemt i Svendborgs gamle og krogede gader – og de mange beværtninger giver tydelige minder om Svendborgs storhedstid som søfartsby.

En anden mulighed er at tage Ærøfærgen ud gennem Øhavet og besøge Ærøskøbing med de toppede brosten og bindingsværkshusene – og hele sejlturen er i sig selv en fascinerende oplevelse. En gang var Danmark bundet sammen af færger – i Det sydfynske Øhav kan man fortsat opleve noget af den stemning.

Du overnatter i Svendborg/Troense igen i nat.

 

Dag 6

Svendborg – Odense

Fra Fyns næststørste by til den største – og faktisk fra én havneby til en anden. Odense Havn ligger udenfor selve byen, men værftsindustri og sømandsskab har været vigtige indtægtskilder for Odense op gennem tiden.

Undervejs på turen kommer du forbi Egeskov Slot, som med sine samlinger af blandt andet veteranbiler og –fly bestemt er et besøg værd.

Se frem til to gode overnatninger i Odense.

 

Dag 7

Odense – Kerteminde – Odense (ca. 50 km)

Dagen i dag er din egen. Vi foreslår et besøg i Kerteminde, hvor det er oplagt at besøge Fjord- og Bæltcentret – og måske få en is på havnen. Turen går rundt om Kerteminde Fjord, hvor du kommer gennem flere hyggelige landsbyer og også kan tage et kig på kranen på Lindøværftet.

Du overnatter i Odense igen i nat.

 

Dag 8

Det er tid til at rejse hjem – eller måske forlænge opholdet i Odense med en dag eller to.

 

En skitse over ruten

 

Klik på knapperne til højre for at markere ruten på kortet.

Fakta om turen

undefined

Vi tilbyder en tur på 8 dage / 7 nætter.

 

Turen er inklusiv:

  • Overnatning
  • Bagagetransport
  • Servicetelefon
  • Vejbeskrivelse og kort
  • Mulighed for cykelleje.